TALLERKENRÆKKE

Håndbygget og håndmalet. Massivt fyrretræ. Vælg størrelsen selv. Du bestemmer farven. Snedkerfremstillet.

Flere detaljer

DKK 1.970,00

Tallerkenrække efter mål

Her på Brandiliving.dk's værksted, fremstiller vi tallerkenrækker efter mål. Vi har standardmål, men vi fremstiller også gerne en tallerkenrække til dig i lige nøjagtig de mål du har brug for. Stor eller lille, vi klarer det hele.

Vores tallerkenrækker kalder vi også "bogrækker", fordi vi istedet for listen med rille har en hel hylde, så du kan opbevare bøger, fade, billeder og selvfølgelig tallerkner i flere lag uden på hinanden. Og det hele står bedre på denne måde.

Vores design på tallerkenrækkerne er så enkelt som det næsten kan være, listerne foran har ganske lidt udskæring. Der er skjult ophæng og toppen har blot den traditionelle runding.

Tallerkenrækkerne er som nævnt fremstillet i massivt fyrretræ her på vores eget værksted. Efterfølgende håndmales tallerkenrækkerne i en farve helt efter dit ønske. Så win-win, eller hvad?

Når du skal bestille er der nogle standard størrelser, som du kan vælge. Passer de ikke i dine ønsker, skal du bestille den, der ligger lige over dit mål, da priserne skal forstås som  ..... mål op til .... Når du så sene i bestillingsfasen kommer til bemærkninger, skriver du det nøjagtige mål, som du ønsker. Eller ring, så finder vi ud af det.

Højden ser jeg helst ikke at du ændrer, men bredden kan godt ændres. Ønsker du f.eks. en tallerkenrække på B100 cm, så er prisen den samme som B120 cm. Men ved bestilling anfører du i bemærkningsfeltet, at du ønsker at den skal være B100 cm. 

Materiale: Massivt fyrretræ.

Prisen er Inkl. håndmalet overflade. Tillæg for sprøjtelakering: DKK 850,00.

Vær opmærksom på, at du ikke kan forvente at tallerkenrækkerne fra Brandi Living ligner noget der er fremstillet på en maskine i MDF. Du vil kunne se at det er massivt træ, og du vil kunne se at det er håndmalet. Sådan kan vi li' det.