Brandi Living 

En webshop med fokus på kvalitet!

Jeg hedder Susanne Brandi. Jeg ejer, driver og har etableret Brandi Living.

I godt 15 år har jeg arbejdet i møbelbranchen. Jeg begyndte i det små med salg af renoverede møbler fra mine svigerforældres gård i Sdr. Vissing. Mine ambitioner hungrede dog efter mere kvalitet og en mere ensartet stil. Min kvalitetsmæssige perfektionisme ledte derfor til, at jeg valgte at starte firmaet Brandi Living.

Brandi Living er en webshop, som udelukkende forhandler nye specialfremstillede kvalitetsmøbler i moderne og tidløst design, hvor kun god kvalitet kommer ind ad døren og kun et fuldendt og tilfredsstillende møbel forlader mit værksted.

"Susanne er mester i indretning, farver og kundepleje.
Smukke møbler, leveret hjem til dig.
Susanne har en utrolig sikker stil, og er god til at guide dig i materiale og farvevalg."

- Jeanette Nielsen


Min erfaring i branchen gjorde, at jeg allerede havde kendskab til de leverandører, som var leveringsdygtige af den stil og kvalitet, som jeg vidste skulle danne grundlag for Brandi Living. Det har stor betydning for mig, at mine leverandører leverer den bedste kvlitet og at de, ligesom jeg selv, brænder for deres fag. Jeg tror på at, passionen for branchen afspejles i produktet. 

Brandi Living har et årelangt samarbejde med et lokalt snedkerværksted i Brædstrup, som fremstiller en kollektion af virineskabe, tegnet af mig. Jeg bestræber mig på at ALLE opgaver kan løses og ingen ønsker er for krævende. Jeg står derfor altid klar på specialopgaver og har tidligere leveret butiksdiske, indbygningsreoler, langborde, udstillingsvitriner, reoler til skråvægge, køkkenmøbler og meget mere. 

”Susanne lægger sjæl i sit arbejde!
Hun er en sprudlende personlighed med sans for ordentlig kvalitet og smukt design.”
- Kirsten Høgholt

Brandi Living fungerer i dag som møbelwebshop med kvalitetsmøbler og eget værksted i Brædstrup. Jeg har etableret et showroom, som giver mulighed for at opleve den mærkbare kvalitet i møblerne. I mit showroom finder du blandt andet vitrineskabe i forskellige farver, polstrede lænestole, sofaer i vintage stil, sengegavle og spisestuestole med og uden armlæn. Jeg opfordrer alle, til at komme forbi mit showroom og opleve kvaliteten i møblerne, for KVALITET ER MÆRKBART!

 

Susanne Brandi, Indehaver

www.brandiliving.dk

www.brandilivingagentur.dk


Betal med kreditkort